Det er med stor ærgrelse at Ølhandleren.dk nu lukker og slukker. Jeg har ikke fået talt med Rune (ejeren) endnu, så jeg ved ikke med sikkerhed hvorfor, men det var en af mine ynglingsbutikker på nettet, fordi priserne var rimelige, udvalget fint og så fik man personligt leveret sin øl.

Der er stor konkurrence på området i øjeblikket – og flere og flere online butikker er dukket op de seneste år, så det kan være en af årsagerne.

Jeg vil bare sig ‘øv’ og tak for nu til Rune og holdet bag butikken.

I skrivende stund er vi i gang med en ægte revolution. Ikke en væbnet en af slagsen – vi er mere ovre i den mere smagfulde ende af spektret – nemlig en ciderrevolution. En del mindre ciderier er poppet op på det danske landkort inden for de seneste 10 år og Æblerov er en af dem og jeg smager lidt på deres Forbidden Fruit: Rainbow Child fra 2019.